Home Seværdigheder i Europa Rom seværdigheder – gastronomi og historie i en højere enhed

Rom seværdigheder – gastronomi og historie i en højere enhed

by Hemingway
ruinerne af colloseum i rom

Rom er en populær rejsedestination, og det er bestemt ikke uden grund! Italiens hovedstad er fyldt med forskellige seværdigheder, og så er kulturen og atmosfæren bare generel hyggelig. En tur til rom er altid et hit – lige meget om det er midt i sommerens hede i juni eller en weekendtur i efterårsferien.

Rom er oplagt til dem, som elsker en god omgang italiensk mad, samt dem som drømmer om at se diverse historiske steder – gode eksempler på dette er for eksempel Colosseum og Forum Romanum. Det er svært ikke at elske Rom med de mange seværdigheder, hyggelige gader og gode restauranter. Så hvis du lige går og mangler en ny feriedestination, så er Rom oplagt – som man siger, så fører alle veje jo til Rom.

Den Spanske Trappe

Den Spanske Trappe er bare en af de mange seværdigheder i Rom, som man bare skal se. Trappen var færdigbygget i 1725 efter bare to år og har en utrolig spændende historie. Navnet er opstået, da den forbinder Piazza di Spagna, hvor den spanske ambassade lå og en fransk kirke.

turistattraktionen den spanske trappe i rom

Trappen blev faktisk betalt af en franskmand, som ikke længere ville gå af op ad den stejle bakke for at komme til kirken. Dengang mente han, at trappen skulle være fransk, og det har holdt ved. Hvert år betaler Italien nemlig Frankrig et lille beløb i leje.

Når man kommer op på toppen af den stejle trappen, vil man blive mødt af en fantastisk udsigt over Rom, som man sent vil glemme. Der er altid masser af mennesker, og stemningen er hyggelig. Grundet de mange mennesker rådes det dog ikke, at man for eksempel sætter sig på trapperne for at nyde en snack eller noget at drikke.

Peterskirken

Sankt Peters Kirken (Basilica di San Pietro in Vaticano) er i den grad en af de helt store seværdigheder i Rom – især for de katolske besøgende. Kirken er et utroligt imponerende syn med blandt andet sin enorme højde og flotte kunstværker. Den blev bygget i løbet af det 15. århundrede, hvor mange kende kunstnere blev involveret.

peterskirken i rom set oplyst om natten

For eksempel har Michelangelo lavet Pietá skulpturen, og Bernini har designet St Peters Torvet ude foran kirken. Der er altså masser at se for de kunst- og historieinteresserede. Man kan også komme op i kuglens ’top’ – og herfra er der en god mulighed for at se udover Rom. Desuden er det faktisk gratis at besøge den flotte kirke, så hvis man rejser på et budget, er dette en god seværdighed. Dog er der af samme grund ofte lange køer, så man skal sætte godt med tid af til besøget.

billede fra indersiden af peterskirken i rom

Husk desuden ordentligt tøj! Det er en katolsk kirke, og derfor er det ikke tilladt at komme ind, hvis man har korte shorts, kjole eller nederdel på.

Det Sixtinske Kapel

Hvis man ønsker at opleve endnu flere historiske seværdigheder, er Det Sixtinske Kapel lige sagen. Det er en del af Vatikanmuseet i Vatikanstaten, så man kan med fordel slå sit besøg sammen med andre seværdigheder på museet og i Vatikanet.

adams skabelse er en fresko lavet af michaelangelo som en del af loftet i det sixtinske kapel i vatikanet i rom

Kapellet er Pavens private kapel, og det er faktisk også det navnet kommer af. Det blev bygget fra 1477-1481, hvor paven var Sixtus IV. Igen er denne seværdighed fyldt med diverse mesterværker. Det mest kendte er loftet. Det er nemlig malet af den talentfulde Michelangelo. Han har blandt andet malet Skabelsesberetningen og Dommedag. Så hvis man interesserer sig for Renæssancen, skylder man sig selv at tage forbi Det Sixtinske Kapel. Det er helt sikkert noget, som man vil takke sig selv for og aldrig glemme.

Trevi springvandet

Trevi Fontænen er endnu en gratis seværdighed. Det er nemlig ’’bare’’ et springvand. Men på samme tid er det så meget mere end bare et springvand.

trevi fontænen i rom er et monumentalt springvand

Her kan man blandt andet smide mønter i (som ved så mange andre springvand), men ifølge legenden vil man blive sikret et gensyn med Rom – så husk mønten hvis du ligesom så mange andre har forelsket dig i Rom og drømmer om endnu flere ture. Andre siger til gengæld, at ens ønske går i opfyldelse, hvis man kaster en mønt i. Lige meget hvad kan man vist hurtigt blive enige om, at begge udfald er gode udfald. Desuden doneres alle mønterne til Røde Kors.

Trevi Fontænen er både smuk om dagen og om aftenen, da den her er oplyst. Men der er rigtig mange turister grundet dens popularitet. Man kan derfor med fordel tage et smut forbi sent om aftenen, hvis man har spist en sen aftensmad. Så er der sandsynligvis færre mennesker.

Colosseum

Colosseum er uden tvivl den største seværdighed i Rom. Så hvis man ikke har uanede mængder af tid, bør man prioritere at se Colosseum. Det er desuden også en af verdens syv nye vidundere. Dette skal man købe billet til, men der er alle pengene værd. Selvom der selvfølgelig vil være mange mennesker, er det overkommeligt, da der jo ikke bliver lukket flere ind, end der er plads til.

ruinerne af colloseum i rom

Colosseum blev bygget for godt 2.000 år siden og kunne dengang rumme 50.000 tilskuere. Det blev blandt andet brugt til gladiatorkampe og til jagt af blandt andet løver. Som tiden skred frem, stoppede dette dog. Det var primært, fordi kristendommen vandt ind, og aktiviteterne blev derfor ikke længere set på som okay. I stedet begyndte man at bruge de små rum til beboelse.

billede inde fra colloseum i rom en kæmpe turist attraktion

Selvom Colosseum gennem årene har fået flere skader af blandt andet jordskælv og blevet betydeligt mindre, end da det først blev opført, kan man stadig tydeligt fornemme dets storhed. Man kan nemt forestille sig gladiatorkampene, og hvordan det måtte have set ud i tidernes morgen.

Forum Romanum

Forum Romanum ligger lige ved siden af Colosseum, så man kan med fordel besøge Colosseum først og derefter Forum Romanum – som også kaldes Roman Forum.

de resterende dele af forum romanum i rom

Den gang Forum Romanum var mere end bare en stor ruin, blev det blandt andet brugt til at fejre sejre. Det er dog ikke længere, hvad det har været på nogen måde. Det, som engang var det antikke Roms centrum, er nu ikke andet en ruin. Det blev påbegyndt af Julius Cesar, som dengang ville understrege kejsernes magt. Men det har i mange år ligget begravet. Det var faktisk først i 1800-tallet, at man begyndte udgravningerne.

Selvom stedet er en ruin, vil man stadig få en fornemmelse af, hvor stort og pragtfuld det var, samt hvordan folk boede. Forum Romanum kaldes af mange mennesker et symbol på den romerske storhedstid.

Piazza Navona

Piazza Navona er en af de mest kendte pladser i hele Rom. Tilbage i år 86 var det et stadium og en kæmpe arena. Dette er det dog ikke længere. I stedet er det blandt andet gadehandlere og selvfølgelig masser af turister. Men man kan stadig se, hvor stadionet engang stod – det er nemlig blevet markeret, og man har placeret flotte springvand.

piazza navona i rom er en kendt plads som besøges af mange turister

Der er rig mulighed for at sætte sig og nyde noget koldt at drikke – og det kan kun anbefales. På den måde får man hurtigt et indblik i Roms travlhed og stemning.

Dette er en seværdighed, man ikke behøver afsætte meget tid til, og man kan med fordel se den på vejen til noget andet.

Pantheon

Det over 2.000 år gamle tempel er et vidunderligt syn – og kæmpe stort! Kuplen er ligeså bred, som den er høj, men det er faktisk ikke det, som gør størst indtryk. Det er i stedet hullet i midten af kuplen – ja, du læste rigtigt. Der er hul i loftet, og det betyder altså også, at det bare regner ind gennem hullet. Da det blev bygget, var det tempel for de romerske guder, men det blev senere overtaget af kirken.

pantheon i rom set indefra her er fx rafael begravet

Inde i Pantheon ligger blandt andet Rafael begravet, som var en italiensk maler og arkitekt under Renæssancen. Som ekstra bonus er Pantheon faktisk gratis at besøge! Så der er altså ingen bekymringer om penge.

Vejret i Rom

 

Fly til Rom

Der er mange måder at komme til Rom på – de fleste vælger dog at flyve derned. Det kan man gøre fra flere danske lufthavne.

Aalborg lufthavn flyver direkte fly til Rom i sommerperioden. Man flyver med Nilles Rejser, som blandt andet også har rejseledere, der kan lave guidede ture i den smukke hovedstad.

Også Aarhus/Tirstrup lufthavn flyver direkte til Rom. Det er med flyselskabet SAS, som flyver hver lørdag.

Hos Billund lufthavn er det Ryanair, som varetager flyvningerne. De flyver tirsdag, torsdag og lørdag. Så der er altså rig mulighed for at flyve til Rom fra Jylland af.

Københavns/Kastrup lufthavn må dog siges at være den lufthavn i Danmark med flest afgange. Der er direkte fly med SAS, Ryanair, Norwegian og Alitalia. Hvis man kigger på alle flyselskaberne, flyves der til Rom mindst en gang om dagen hver dag – og der er både morgen, middag og aften afgange.

Det er altså lige meget hvor man vil flyve fra i Danmark – der er mange muligheder, men hvis man leder efter den billigste afgang, er Kastrup lufthavn i København sandsynligvis det bedste bud.

Hotel i Rom

Hotelpriserne i Rom er meget lig hotelpriser i resten af Europas hovedstader. Man skal ofte sørge for at booke et par måneder før for at være sikker på at få noget, og det kan godt være lidt dyrt. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvad man leder efter.

Det er i den grad muligt at finde luksushoteller med tagterrasse og swimmingpool. Men det er som oftest ikke det, folk leder efter. Der er også god mulighed for at finde hoteller til omkring 800 kroner per nat, men hvis man skal blive i en uge, kan det godt gå hen og blive dyrt. Er det dog kun en weekendtur, man skal på, kan denne prisklasse være passende. Ofte kan man også tilkøbe billig morgenmad på hotellet.

Som alternativ til de dyre hoteller, kan man forsøge sig med Airbnb. Det er oftest billigere, og man behøver heller ikke være i lige så god tid. Oftest kan man også ende med at bo hos nogle søde lokale, som kan give gode tips til for eksempel områder med færre turister eller gode restauranter. Man vil ofte opleve at få kulturen helt ind under huden på denne måde.

Man kan også spare penge på både fly og hotel ved at rejse lidt udenfor sæson. Det kan for eksempel være om foråret eller efteråret i stedet for om sommeren. Og står det helt skidt til, kan man tage forbi laanekassen.dk og få finansieret sin tur.

Related Articles

Leave a Comment