Home Seværdigheder i Europa Venedig seværdigheder du SKAL opleve

Venedig seværdigheder du SKAL opleve

by Hemingway
Venedig er en af verdens smukkeste byer

Et gammelt mundheld siger: “Se Venedig og dø!” Det er selvfølgelig ikke, fordi det er livsfarligt at opholde sig byen, måske endda tværtimod. Det, der menes, er, at det er en by, som du bare må se mindst én gang i dit liv.

Venedig er en af verdens smukkeste byer

Det er da også en fuldstændig enestående by, du kommer til at besøge, når du rejser til den skønne by, Venedig, der ligger ved en lagune i Adriaterhavet. Det absolut mest særprægede ved denne by er, at den er bygget på pæle. Alle bygninger er hævet fra havet ved hjælp af stærke pæle. Og gennem byen løber den smukke flod, Canal Grande, som er mere end 4 km lang, og alle dens mange bi-kanaler. Flodens middeldybde er på ca. 5 meter, og alle vegne foregår der en livlig trafik på floden og de mange kanaler rundt om i byen. Især de meget romantiske gondoler har travlt i turistsæsonen.

Omkring Venedig er der spredt flere end 118 øer, og der findes henved 400 broer i byen, der kan forbinde de mange dele og de omkring 250.000 indbyggere.

Der er mange dejlige oplevelser, der venter dig i Venedig. Om du så er der i en weekend, eller du har snuppet en eller flere uger, så vil der være rigeligt med oplevelser at plukke af. Du kan for eksempel vælge nogle af disse forslag:

Canal Grande

Dette er den 4 km lange flod, der løber igennem Venedig. Den vil altid føles nærværende, uanset hvor i byen du opholder dig. Det er her, transporten primært finder sted. Der kører ikke biler i byen, så derfor må al transport foregå på en anden måde.

den store kanal canal grande i venedig i italien

Du kan med fordel vælge en tur på floden. Det kan være som en kanalrundfart, hvor du bliver ført gennem byen og undervejs betragter de mange smukke bygninger, broer og det levede liv. Det kan også være som et decideret havnekrydstogt, hvor du har mulighed for at stige af båden og opleve en eller flere seværdighed undervejs.

Det er da også på denne flod, at de ikoniske gondoler kan opleves. De er helt unikke for Venedig, og mange har da også oplevet en romantisk sejltur for to på den måde. Er du heldig, får du også en italiensk sang fra gondolieren med på vejen.

På en gondoltur er det også muligt at kombinere sejlturen med besøg på nogle seværdigheder undervejs.

Når du er i Venedig, så bør du næsten unde dig selv sådan en tur. Det er noget helt særligt. Nøjes du med bare at nyde synet af dem, så tæller det da også.

Rialtobroen og Sukkenes Bro

Der er over 400 broer i Venedig, og nogle af dem er der blevet gjort mere ud af end andre. Den vel nok mest populære af dem må være Rialtobroen. Den er en af de fire broer, der går over Canal Grande. Broen har eksisteret så godt som altid, og den er i århundredernes løb blevet ombygget og forbedret adskillige gang. I dag står den, som den blev udført i 1591. Med dens helt særlige konstruktion og mange smukke detaljer er broen blevet et ikonisk arkitektonisk værk.

rialtobroen i venedig italien

En anden af de mest berømte broer i Venedig er Sukkenes Bro. Den fører over Rio di Palazzo, som er en sidekanal til Canal Grande. Broen er fra 1602, og den forbinder byens gamle fængsel med rettergangsrummene. Den begrænsede udsigt fra broens små vinduer var det sidste glimt af byen, som de dømte fanger fik, lige inden de blev overført til cellerne i fængslets kældre. Navnet på broen henviser så til en forestilling om, hvordan fangerne har sukket højlydt.

sukkenes bro i venedig italien ved dagslys med en gondol under broen

I dag siger et folkesagn om denne bro, at hvis to elskende kysser hinanden i en gondol ved solnedgang, mens de sejler under Sukkenes Bro, så vil de få et lykkeligt ægteskab i resten af deres liv.

Sådan en tur er vel nok værd at tage på.

Markuspladsen

Man kan heller ikke være i Venedig uden at have været på Markuspladsen. Denne skønne plads er indbegrebet af Venedig. Det er den mest berømte plads i Venedig, og den er 175 m lang og 82 m bred.

markuspladsen i venedig er en klassisk turistattraktion

Der er en helt særlig stemning på denne store åbne plads. Det er som om, der er glæde og forelskelse i luften her. Alle vegne omkring pladsen møder dit blik storslået skønhed. Der er altid en stemning af ro og liv på en gang.

Sæt dig gerne på en bænk på pladsen, eller nyd en kop kaffe eller et glas kølig vin på en af de mange hyggelige caféer, der ligger der. Og sug så bare stemningen ind.

Den ene ende af pladsen ligger ud til Canal Grande, og det sker af og til, at pladsen bliver oversvømmet.

Vær i øvrigt opmærksom på, at prisniveauet på og omkring Markuspladsen er skyhøjt. Så skal du nyde lidt til ganen der, så vær forberedt på, at du kommer til at betale for beværtningens beliggenhed.

Markuskirken

Nu du er på Markuspladsen, så bør du kigge lidt nærmere på Markuskirken. Den er nemlig et andet af byens mest kendte vartegn. Den er en romersk-katolsk kirke, som er opført i byzantinsk-gotisk stil. Kirken, der har rødder helt tilbage til år 1094, er et sandt bygningsmæssigt mesterværk. Du mister simpelthen pusten over at betragte så skønt og imponerende et bygningsværk.

markuskirken ligger lige ud til markuspladsen i venedig

Den er formet som et græsk kors, det har fem kupler, som er klokkeformede, og den er så rigt og smukt dekoreret alle vegne, at du aldrig bliver helt færdig med at betragte alle detaljerne.

Oppe fra tårnet, som er 99 m højt, kan du nyde den storslåede udsigt ud over hele San Marco kvarteret. Det er den absolut bedste udsigt over hele Venedig og det omkringliggende landskab, du får fra dette tårn.

Besøg Markuskirken, når du vil opleve en virkelig smuk kulturskat og en helt unik udsigt over Venedig, som er med på UNESCOs liste over verdensarv.

Dogepaladset

Direkte ud til Canal Grande og som nabo til Markuskirken ligger det imponerende Dogepalads. Det har tidligere fungeret som regeringsbygning og domhus. Det var også residens for Venedigs doge, som var bystatens hersker.

smukt billede fra dogepaladset i venedig italien

Det er mellem denne bygning og datidens fængsel, at Sukkenes Bro er.

Det blev bygget i det tiende eller det ellevte århundrede som en fæstning. Senere fungerede det som et meget smukt palads.

I dag er paladset et meget besøgt museum. Her kan du se flere af datidens lokaler, og der er også skiftende udstillinger i bygningen. Den gotiske bygning er i sig selv et syn værd. Det er i en imponerende flot stand og en sand arkitektonisk perle af høj karat. Nyd paladset både udvendigt og indvendigt. Dette smukke palads er gennemført byggekunst af meget høj standard.

Stranden ved Venedig

Det er ikke strand- og badeferie, som Venedig er mest kendt for. Det kunne det eller godt være, for ved Venedig ligger der verdens første baderesort, Lidoen, der blev etableret tilbage i 1857. Her kan du holde den skønneste badeferie på brede smukke sandstrande.

lido di jesolo er en smuk strand beliggende uden for venedig i italien lidoen

Her står for eksempel rækker af de karakteristiske hvide soltelte, der har præget strandene i årtier. Stranden er ikke vanvittig stor, men til gengæld er den flot og hyggelig – og meget charmerende – og vandet er lige til at hoppe i.

Her har du alle tiders mulighed for at kombinere din storbyferie med en tur til stranden – eller omvendt.

Vejret i Venedig

 

At rejse med fly til Venedig

Det er meget nemt at komme med fly til Venedig. Det tager ikke mere end et par timer, inden du er fremme. Det betyder, at du sagtens kan nå at få et godt og varieret indtryk af denne gamle charmerende italienske by.

Både Billund og Kastrup har rutefly, der kan bringe dig til Venedig. En tur til Venedig er en af de allermest populære storbyferier, så det er ikke svært at finde en rejse dertil. Der er også flere flyselskaber, der flyver fast imellem Danmark og Venedig.

Det nemmeste er nok at gå ind at søge på en rejse til Venedig og retur på bestemte datoer, så vil der være flere flyselskaber om buddet.

At finde et hotel i Venedig

Året rundt er der mange turister i Venedig. Det er et meget populært rejsemål, og det behagelige klima tæller også på plussiden.

Det betyder, at der er masser af hoteller i og omkring Venedig. Prisniveauet er til den høje side. Især hvis du gerne vil bo inde i centrum af byen. Det hjælper på priserne, hvis du vælger et hotel, der ligger i udkanten af byen.

Som i andre storbyer kan du selvfølgelig også vælge en overnatning gennem Airbnb. Det gør det en del billigere, og det har også en mere privat charme at bo sådan.

Camping er også en god mulighed. Det er ikke nær så dyrt at bo på camping. Du kan så vælge imellem at bo i et mobilehome eller lignende, eller hvis du selv kører til Italien, så kan du jo bare smide et telt og så videre med ind i bilen. Så får du en skøn campingferie ud af det.

Mange kalder Venedig verdens smukkeste by.

Related Articles

Leave a Comment